opg 4-dkk evaluering af æstetisk læreproces

Opgave 4: Evaluering af æstetisk læreproces
Fredag d. 4/12 på seminardagen

Beskrivelse
På seminardagen er jeres opgave:
1. At præsentere jeres forslag til en æstetisk læreproces kort.
Vi har valgt at lave et projekt, der primært udfordrer følesansen, og da det er følesansen vi vil koncentrere os om, mener vi godt, vi kan lave projektet for mere end en målgruppe.[b1] Målgruppen vil være udviklingshæmmede, både børn og voksne. Dette vælger vi at gøre da vi, Birgit og Anne Mette henholdsvis arbejder som vikarer i en børnehave med en gruppe udviklingshæmmede børn og på et værksted for voksne udviklingshæmmede. Vi forudser at forløbet i praksis vil have samme udgangspunkt, men at udfaldet af projektet måske vil variere alt efter brugernes evner og dermed velvilje og deltagelse.
2. At præsentere den del af læreprocessen, I har gennemført i praksis med inddragelse af relevant dokumentation
valgte at 2 følekasser. Kasse 1 fyldt med en klistergrød af opblødte hørfrø, der giver en slimet klistret konsistens, kasse 2 fyldt med tørrede ærter eller ris,[b2] begge kasser skal indeholde et insekt af plastik, et insekt brugerne har kendskab til[b3] . Slutteligt vil vi sammen med brugerne modellere, male, eller tegne, insekterne. Vi vil ligeledes tale med brugerne om hvordan det føltes at stikke hænderne i kasserne. Vi vil realisere trin - impuls og eksperiment i opg. 3 og da vi i værkstedsfaget VNT. har fået et husdyrhold i form af et terrarium med vandrende pinde, vil vi tage terrariet med i projektet (opgave 3) og introducere for brugerne, der vil, alt efter evner og lyst, få muligheden for at se og røre ved dette insekt.[b4]

Jeg valgte, at bruge bondegårds dyr, da børnehaven ikke havde insekter. Jeg valgte også, at alle dyrene skulle lægges op i klisteret så aktivitetens varighed, for det enkelte barn varede længere og dermed længere tids stimulation af den taktile sans og mulighed for at barnet, der evt. havde lidt svært ved at have hænderne i klisteret kunne vænne sig til aktiviteten og udfordre den taktile sans. Sluttelig kunne jeg evaluere på aktiviteten /eksperiment hvor der skulle males, der stillede jeg for store og abstrakte krav til børnene, da jeg sagde at nu skulle de male dyrene. Og vupti så fik plastik dyrene penslestrøg. Jeg skulle have omformuleret mig og have præciseret opgaven til at de nu på papiret skulle male dyret. Jeg opdagede også at opgaven at male dyret var endnu for abstrakt for denne gruppe børn, der kunne opgave have lydt at de skulle farve dyret´s farve. Børnene var ikke i stand til at male lignelige dyr. Da ville de muligvis have oplevet større tilfredsstillelse ved at kunne udføre opgaven

3. At fremlægge en evaluering af den æstetiske læreproces med udgangspunkt i neden-stående spørgsmål

Omfang
Forbered en præsentation af ca. 15 minutters varighed.

Aflevering
Efter seminardagen lægges evalueringen på Blackboard under: Afleveringer PN08V → EVALUERING AF AESTETISK LAEREPROCES

Studiedokumentet
Jeres dokumentation og evaluering af den æstetiske læreproces lægges i studiedokumentet.

Spørgsmål til evaluering
Det gennemgående fokus for evalueringen skal være det læringspotentiale, som jeres æstetiske læreproces indeholder.
Evalueringen skal ikke blot dreje sig om den del af læreprocessen, I har gennemført i praksis, men hele det planlagte forløb.
De følgende spørgsmål refererer til de tekster, I læste i forbindelse med opgave 1:


1. Redegør for, hvordan jeres æstetiske læreproces forholder sig til henholdsvis den empiriske, den æstetiske og den diskursive læringsmåde (jf. Austring og Sørensen)

Den empiriske læringsmåde udfordrer sanserne, vi har med projektet især været omkring føle, lugte smags og synssansen.

Den æstetiske læringsmåde er oplevelsen/erfaringen af en handling. Brugeren har dannet sig nogle erfaringer ud fra følesansen, synssansen, smags og lugte sansen. (Det., der for brugeren først så ud til at være grænseoverskridende ulækkert at stikke hænderne ned i, viste sig efterfølgende ved iagttagelser af de andre børn, at ved at overskride sin egen grænse og stikke hænderne i klisteret, da kunne brugeren danne sig den erfaring af den æstetiske læringsmåde, at enten var klisteret ulækkert eller også var det ok at røre ved).

Den diskursive læringsmåde. Under hele processen var der en livlig snak og lyde/udbrud. Der kom dog ikke direkte nogen dialog omk hvad de havde lært
Slutteligt skal brugerne male et maleri af dyrene de fandt i følekassen. Via dialog med brugerne får jeg respons på brugernes oplevelse med processen. Med kollegaerne får jeg evalueret aktiviteten. Via de fotos der bliver taget under processen kan jeg evaluere ud fra brugernes mimik

2. Redegør specifikt for, hvilke af de 9 karakteristika ved den æstetiske læringsmåde, der er i fokus for jeres æstetiske læreproces (jf. Austring og Sørensen)

Da vi har valgt at lave en æstetisk læringsproces for målgruppen udviklingshæmmede, har vi ikke kunnet komme omkring samtlige 9 karakteristika.

Den Empiriske læringsmåde er kropslig, sanselig og helhedsorienteret. Brugernes sanser er blevet udfordret, deres taktile sans især er blevet udfordret ved at de har skullet føle henholdsvis i noget fast og tørt materiale og noget vådt og klistret materiale, men også synssansen er blevet udfordret, nogle af brugerne havde svært ved at overvinde sig til at stikke hænderne i klisteret da de så hvordan det så ud.

Den æstetiske læringsmåde er intersubjektiv. Dette at brugeren danner erfaringer i samværet med andre Eks. Under føleprocessen havde et barn først fået tilbuddet om at føle, men ved synet af klisteret ville han ikke prøve. Et andet mere modigt barn fik følekassen og syntes dette var vældig sjovt og viste ikke frygt eller mismod , så efter at flere af børnene havde prøvet aktiviteten var det første barn klar til at prøve aktiviteten og fandt ud af at det slet ikke var så farligt som først antaget.

Den æstetiske læringsmåde er relationel. Børnene lærte helt klart ud fra de hinandens reaktioner , forholdte et barn sig roligt, udviste glæde ved aktiviteten smittede det af på de øvrige børn

3. Redegør for, hvordan jeres æstetiske læreproces forholder sig til henholdsvis det individuelle, det sociale og det kulturelle niveau i den æstetiske læringsmåde (jf. Drotner)
4. Det individuelle niveau – forholdet jeg - mig. Under aktiviteten med følekassen fik barnet muligheden for at opleve sin egen identitet, hvad følte barnet, det var ok at føle væmmelse ved at røre klisteret.

5. Det sociale niveau – forholdet jeg – du. Under aktiviteten kunne børnene iagttage hinandens reaktioner, de kunne udveksle div. Udbrud.

6. Det kulturelle niveau – forholdet jeg – verden. Børnene fik muligheden for at opleve at hvad de først antog som ulækkert og grænseoverskridende kunne være det modsatte, feks. Natasha kunne godt lide aktiviteten med klisteret, men de vandrende pinde ville hun ikke røre ved trods det at de øvrige børn havde de kravlende. Hjælpsomheden kom op i nogle af børnene, hvis et barn havde svært ved at røre ved plastik dyrene, der var klistret til, ville de hjælpe hinanden med at lægge dem op i klisteret igen

7. Redegør for, hvordan jeres æstetiske læreproces forholder sig til henholdsvis kultur for, med og af børn (jf. Johnsen)


Kultur for børn: Da vi som de studerende var ophavsmænd for aktiviteten skabte vi en kultur for børn, vi forudbestemte aktivitetens indhold, men I forbindelse med aktiviteten med klisteret gav jeg ingen instruktioner for hvordan de skulle håndtere dette, da de fik lov til at holde de vandrende pinde blev de fortalt at de skulle være forsigtige i deres håndtering, da det var et dyr, der kunne tabe et ben og i værste fald dø.

Kultur med børn: Aktiviteten var i voksen - barn relation

Kultur af børn: Børnene imiterede hinandens udbrud og var meget opmærksomme på hinandens mimik



[b1]h

[b2]Hvad er argumentet for at fylde kasserne med disse forskellige masser?

[b3]Hvorfor skal brugerne have kendskab til det?

[b4]God ide.